Få overblik med D-mærkets mapping til andre rammeværker og gældende lovgivning

D-mærkets kriterier er mappet til andre rammeværker og gældende lovgivning, for at synliggøre, hvilken relation, de har til hinanden. Mappingen kan være relevant, hvis din virksomhed allerede arbejder med andre rammeværker eller certificeringer, fx ISO-27001, GDPR, NIST, eller blot ønsker at sammenligne på tværs.

D-mærket - Digital Tryghed

ForfatterD-mærket
Udgivet17.08.2022

Mappingen giver overblik og hjælper i processen henimod D-mærket

D-mærkets kriterier og krav er et selvstændigt udviklet rammeværk, som er baseret på anerkendte, internationale rammeværker fra europæiske og nationale råd, udvalg og arbejdsgrupper.

Mappingen kortlægger forholdet mellem D-mærkets kriterier på niveau 1 – 3 og andre relevante rammeværker samt lovgivning. D-mærkets mapping har til formål at støtte virksomheder, der ønsker D-mærket og allerede arbejder med rammeværker og standarder, eller som ønsker at sammenligne D-mærkets kriterier med andre rammeværker.

Løbende udvikling og opdatering

Mappingen skal ses som et levende dokument, da tilføjelser og ændringer forekommer løbende. Det betyder også, at yderligere standarder vil blive inkluderet, nogle vil blive udskiftet og referencer vil blive justeret.

Gør brug af eksisterende dokumentation

Det vil ofte være nemmere for virksomheden at gennemføre D-mærkets selvevaluering, hvis den allerede arbejder med certificeringer eller standarder inden for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse. I konkrete tilfælde kan det også være muligt at genanvende dokumentation, helt eller delvist.