
Mandag d. 21. mar. 2022
14.00 – 16.30
Webinar
Vil du rådgive SMV:Digital tilskudsmodtagere om digital sikkerhed og dataetik? Deltag i infomøde om dataetik, mærkningsordninger og certificeringer som rådgivningsområde den 21. marts kl. 14-16.30.
SMV:Digital lancerede den 17. marts en pulje målrettet mod virksomhedernes digitale sikkerhed og dataetik. Med puljen kan virksomheder søge tilskud til at få hjælp fra en rådgiver, til at styrke deres digitale sikkerhed og evt. opnå en mærkningsordning inden for digital sikkerhed eller ansvarlig dataanvendelse.
Det kan fx være D-mærket, ISO270XX eller ISAE eller andre mærkningsordninger, der dokumenterer digital sikkerhed eller dataetik, og med puljen kan virksomheder søge om 50.000 kr. hos SMV:Digital til at få bistand fra en rådgiver.
Hvis du gerne vil rådgive virksomheder om sikkerhed eller dataetik, så afholder Erhvervsstyrelsen et webinar om, hvad du som rådgiver skal være opmærksom på, når du skal rådgive indenfor de forskellige mærkningsordninger.
På webinaret vil der bl.a. blive snakket om forankring af IT-sikkerhed på ledelsesniveau, etablering og forbedring af IT-sikkerhedsprocesser, implementering og forbedring af tekniske sikkerhedsløsninger, fx firewall, netværk og logning og dataetik
Program
14.00-14.10: Velkommen v. Lars Bønløkke Lé, Kontorchef Digital Ansvarlig Vækst, Erhvervsstyrelsen
14.10-14.30: Arbejdet med dataetik i virksomhedernes hverdag, Josefine Præstbro Vilholm Vibe, fuldmægtig Erhvervsstyrelsen
14.30-15.05: D-mærket, Mikael Jensen, direktør D-mærket
15.05-15.20: PAUSE
15.20-15.55: Standarder for cyber- og informationssikkerhed (ISO/IEC), Berit Aadal, Seniorkonsulent Dansk Standard
15.55-16.25: Q&A
16.25-16.30: Afrunding