Tilbage til oversigt
Event

IDA webinar: Hvordan kan D-mærket skabe værdi for din virksomhed? (afholdt)

Virksomhedsbygning med blå himmel i baggrunden

Thursday d. 9. sept. 2021

16.00 – 18.00

Webinar

Når du vil handle økologisk og miljøvenligt – kigger du efter Ø- og Svanemærket. Hvad nu hvis dit fokus er databeskyttelse og informationssikkerhed? Kom og hør om D-mærket – Danmarks nye mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse.

D-mærket er stiftet af DI, Dansk Erhverv, SMVdanmark, samt Forbrugerrådet Tænk og finansieres af Industriens Fond. D-mærket har til formål at skabe digital tryghed hos forbrugerene og tydeliggøre hvilke virksomheder, der udviser digital ansvarlighed. D-mærket hjælper virksomheder og forbrugere til at navigere i en verden præget både af skærpede myndighedskrav og højere opmærksomhed om digital ansvarlighed.

Kan D-mærket give din virksomhed en konkurrencefordel og forretningsværdi? Kan D-mærket give dig som forbruger mere tryghed når du deler og ”betaler” med dine personoplysninger? Kan D-mærket øge samfundsbevidstheden om den digitale udvikling og dermed skabe et stærkere digitalt Danmark? 

Få svar på disse og mange andre spørgsmål, hvor skaberne af D-mærket i den første del af webinaret vil fortælle om, hvordan D-mærket er blevet til, og hvad mærket kan anvendes til. I anden halvdel af webinaret samler vi et stærkt panel til diskussion om praktisk anvendelse af D-mærket, hvor repræsentanter fra det offentlige og private vil stille kritiske spørgsmål.


Skip to content