D-mærkets privatlivspolitik

Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan D-mærket behandler personoplysninger.

Dataansvarlig

D-mærket er et samarbejde mellem Dansk Erhverv, SMVdanmark, Dansk Industri og Forbrugerrådet Tænk – i det følgende kaldt Partnerskabet. D-mærket har til huse i Industriens Hus og er forankret i Dansk Industris organisation i forbindelse med administration, økonomistyring m.m., men er selvstændigt agerende, for så vidt angår alle øvrige forhold.

Den juridiske enhed, som er ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger er:

D-mærket

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Telefon: +45 3377 3377

E-mail: kontakt@d-maerket.dk

D-mærket er forankret i Dansk Industris organisation. Det vil i nogle tilfælde være nødvendigt at videregive personoplysninger til Dansk Industri i forhold til det relaterede administrative samarbejde. I de tilfælde hvor denne videregivelse er nødvendig vil den dataansvarlige for behandlingen af de oplysninger, som er videregivet være:

Dansk Industri

CVR-nr.: 16077593

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Telefon: +45 3377 3377

E-mail: persondata@di.dk  

Du kan læse mere om hvordan Dansk Industri behandler dine personoplysninger i DI’s privatlivspolitik.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål vedrørende D-mærkets behandling af personoplysninger, er du meget velkommen til at sende en mail til kontakt@d-maerket.dk.

Beskrivelse af behandlingen

D-mærket behandler personoplysninger til følgende formål:

Brug af hjemmesiden

Når du benytter D-mærkets hjemmeside, placeres nødvendige cookies samt enkelte cookies, der har til formål automatisk at tilpasse sproget på hjemmesiden til dig samt at forstå, hvordan hjemmesiden benyttes, for at kunne give dig en bedre brugeroplevelse.

Det retlige grundlag for at behandle oplysningerne er interesseafvejningsreglen art. 6 (1) (f) i forbindelse med de nødvendige cookies og samtykke art. 6 (1) (a) ved de statistiske cookies. Du har altid muligheden for at tilpasse dit samtykke for brugen af cookies. Læs mere om hvordan du tilpasser dit samtykke samt om behandlingen af cookies i D-mærkets cookiepolitik.

Nyhedsbreve

Når du skriver dig op til D-mærkets nyhedsbrev, behandler D-mærket almindelige personoplysninger. D-mærket behandler udelukkede din e-mailadresse til udsendelse af nyhedsbreve. E-mailadressen er indsamlet via D-mærkets hjemmeside i forbindelse med tilmeldingen til nyhedsbrevet.

Det retlige grundlag for at behandle oplysningerne er samtykke art. 6 (1) (a) i persondataforordningen (GDPR). Samtykket afgives i forbindelse med tilmeldingen til D-mærkets nyhedsbrev. Det er til enhver tid muligt at tilbagetrække dit samtykke, hvorefter din e-mailoplysninger vil blive slettet. Samtykket kan trækkes tilbage ved at afmelde dig i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til kontakt@d-maerket.dk.

Selvevaluering

Gennem D-mærkets selvevalueringsplatform afgives almindelige personoplysninger, som D-mærket behandler for at kunne logge dig ind og for at kunne håndtere, hvilken bruger i jeres virksomhed, der har besvaret spørgsmålene. E-mail og telefonnummer benyttes til at logge brugeren ind med to-faktor autentifikation.

Det retlige grundlag for at behandle oplysningerne er interesseafvejningsreglen art. 6 (1) (f) i persondataforordningen (GDPR). De legitime interesser D-mærket forfølger er at tilbyde adgang til selvevalueringsplatformen.

E-mail adressen benyttes kun til kontakt vedrørende selvevalueringen, hvis brugeren selv har afgivet samtykke til dette i forbindelse med oprettelsen. Det retlige grundlag for at behandle din e-mail til dette formål er samtykke art. 6 (1) (a). Det er altid muligt at trække sit samtykke tilbage, hvis dette ønskes på et senere tidspunkt.

Anmodning om tilsyn med henblik på tildeling af D-mærket

I forbindelse med anmodning om tilsyn fra D-mærket behandles virksomhedskontaktens navn og e-mail adresse. Dette benyttes til at kunne sende en bekræftelsesmail til kontaktpersonen i forbindelse med ansøgningen. For at kunne håndtere fakturering samt yderligere administration oprettes virksomheden samt oplysningerne på kontaktpersonen i Dansk Industris systemer og oplysningerne videregives i denne forbindelse til Dansk Industri.

Det retlige grundlag for at behandle oplysningerne er D-mærkets kontraktlige forpligtelse art. 6 (1) (b) i persondataforordningen (GDPR) overfor dig som bruger, så D-mærket kan behandle din anmodning om tilsyn med henblik på tildeling af D-mærket.

Modtagere

Personoplysninger behandles fortroligt og videregives ikke til tredjeparter udover i enkelte tilfælde til Partnerskabet. Oplysningerne overføres ikke til lande udenfor EU/EØS.

Oplysningerne kan overlades til databehandlere, der bistår D-mærket med driften. Det gælder eksempelvis I-trust, som udvikler D-mærkets selvevalueringsplatform og derfor administrerer login med e-mail og telefonnummer.

Dine rettigheder

Ved D-mærkets behandling af dine personoplysninger har du en række rettigheder.

  1. Du har ret til at anmode om indsigt, berigtigelse eller sletning af dine personoplysninger.
  2. Du har ret til at modsætte dig behandlingen af dine personoplysninger og få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
  3. Særligt har du en ubetinget ret til at modsætte dig behandling af dine personoplysninger til brug for direkte markedsføring.
  4. Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, har du ret til at tilbagekalde dit samtykke til enhver tid. Din tilbagekaldelse vil ikke have betydning for lovligheden af den behandling som er foretaget inden du tilbagekalder dit samtykke.
  5. Du har ret til at modtage de personoplysninger, som du selv har afgivet, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet).
  6. Du kan altid indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med måden D-mærket behandler din personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

For at gøre brug af dine rettigheder kan du kontakte D-mærket på kontakt@d-maerket.dk Der kan være betingelser eller begrænsninger til disse rettigheder. Det er derfor ikke sikkert, at du fx  har ret til dataportabilitet i det konkrete tilfælde. Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder i forbindelse med behandlingsaktiviteterne.

Ændringer i privatlivspolitikken

D-mærket forbeholder sig retten til at ændre i denne privatlivspolitik på baggrund af væsentlige ændringer i lovgivningen, nye tekniske løsninger, nye eller forbedrede funktioner eller for at forbedre hjemmesiden.

Opdateret d. 21/09 2021  

Skip to content