Tilbage til oversigt
Artikel

Find hjælp til at dokumentere D-mærkets krav

D-mærket logo uden tekst under

Monday d. 21. mar. 2022

Det kan være svært at vurdere, hvornår nok er nok, når virksomheden skal dokumentere, at den lever op til D-mærkets krav. I D-mærkets oversigt over hjælpemidler, kan din virksomhed få overblik over, hvor der kan findes templates og værktøjer til at dokumentere D-mærkets krav. Oversigten hjælper virksomheder i processen henimod D-mærket. Bliv klogere på, hvad oversigten indeholder og hvordan din virksomhed kan bruge den.

Hjælpemidlerne er opdelt på kriterieniveau og kan derfor bruges løbende i selvevalueringen og tilsynsprocessen. Nogle af hjælpemidlerne kan anvendes til mere end ét kriterie. Hjælpemidlerne er opdelt i to overordnede kategorier, alt efter, hvor konkret de kan anvendes. Hjælpemidlerne er mappet ned til niveau tre i D-mærkets kriterier, fx 1.4.1: Politik for it-sikkerhed, hvor virksomheden vil finde henvisninger til udarbejdelse af en it-sikkerhedspolitik. Find oversigten over hjælpemidler her.

Oversigten henviser udelukkende til kilder med høj troværdighed og anerkendelse inden for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse, blandt andet Center for Cybersikkerhed, Dataetisk Råd, Datatilsynet og Erhvervsstyrelsen.

Template

Hvis hjælpemidlet er markeret som ’template’ i oversigten, betyder det, at henvisningen tilbyder en template, der kan bruges til at dokumentere et af D-mærkets kriterier helt eller delvist. Virksomheden kan altså indtaste sine oplysninger i templaten og anvende den som dokumentation i forbindelse med tilsyn fra D-mærket.

Værktøj

Hvis hjælpemidlet er markeret som ’værktøj’ i oversigten, betyder det, at der er tale om et interaktivt hjælpemiddel, som kan hjælpe med at afdække eller forstå, hvad der bør dokumenteres til et kriterie i forbindelse med tilsyn fra D-mærket. 

Hjælpemidlerne er gratis, men enkelte af dem kræver registrering. Oversigten over hjælpemidler opdateres løbende.

Mere vejledning til dig og din virksomhed

Udover oversigten over hjælpemidler, kan du blandt andet også finde guide til selvevalueringsværktøjet, ordliste til D-mærkets kriterier og mapping af D-mærkets kriterier til anerkendte rammeværker, på siden ’Vejledninger og materiale’.

Virksomheden kan gratis booke vejledningsmøder med D-mærkets auditorteam igennem hele processen, fra registrering, via selvevaluering til tilsyn, ved at skrive til kontakt@d-maerket.dk.

Læs også: D-mærkets selvevaluering giver overblik over nødvendige indsatsområder.


Book et møde

Gratis online opstarts- eller sparringsmøde

Overvejer din virksomhed at gå i gang med D-mærket? Eller er din virksomhed allerede i gang?

Book et 20 minutters online opstarts- eller sparringsmøde, ved at skrive til os. Vi ser frem til at snakke med dig.


Skip to content