
Fredag d. 11. mar. 2022
Brug D-mærkets gratis selvevalueringsværktøj til at få overblik over nødvendige indsatsområder og bliv skarp på, hvad din virksomhed har brug for rådgivning til. Gennem rådgivningen kan din virksomhed få hjælp til at blive D-mærket. Puljen genåbner den 13. september 2022.
Bliv skarp på, hvad din virksomhed har brug for rådgivning til
Hvis din virksomhed vil søge tilskud til rådgivning på op til 50.000 kr. gennem SMV:Digital-puljen, kan du gennemføre en behovsafklaring, ved at anvende D-mærkets gratis selvevalueringsværktøj. Det er en proces, hvor din virksomhed får overblik over sine udfordringer og nødvendige indsatsområder, inden for digital sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse. Skriv til kontakt@d-maerket.dk og oplys kontaktperson, e-mail, virksomhedsnavn og CVR-nummer for blive oprettet.
Bliv klogere på hele processen for at få D-mærket.
Rådgivning til at blive D-mærket
Rådgivning gennem SMV:Digital hjælper din virksomhed, til at få styr på sin digitale sikkerhed og ansvarlige dataanvendelse og blive klar til at ansøge om D-mærket. Rådgivningsforløbet består af en behovsafklaring, hvor D-mærkets selvevalueringsværktøj kan bruges, og en implementeringsfase, hvor virksomheden selv skal spille en aktiv rolle.
Opfordring fra Regeringen og Erhvervsstyrelsen
I foråret 2022 opfordrede regeringen og Erhvervsstyrelsen virksomheder til at forbedre den digitale sikkerhed og ansvarlige dataanvendelse og afsatte derfor en pulje på 50 mio. kr., til at hjælpe SMV’er. Det er denne pulje, der genåbnes tirsdag den 13. september 2022
Læs også: D-mærkets selvevaluering giver overblik over nødvendige indsatsområder.